Duk dig, step til side, duk dig,
duk dig - av min kind!
Boris Krasnodar han får
en lige venstre ind.

Nu har han mig i hjørnet -
av, endnu en uppercut,
så jeg går lige i gulvet.
Jeg har det ikke så godt.

Mens han smadrer min kæbe, tænker Boris: Ja!
Det er dejligt at leve, åh sikken dejlig dag!

Dom’ren tæller op til syv.
Jeg rejser mig igen
og går til side, dukker mig
og samler et point.

Jeg trækker ikke tiden ud, det
vil jeg bare sige -
men at slå en mand i hodet
har jeg aldrig kunnet li.

Mens han brækker mine ribben, tænker Boris: Ja!
Det er dejligt at leve, åh sikken dejlig dag!

Publikum de råber jeg
er fej, og nogen går.
Jeg trykker mig mod ringens reb,
mens Boris slår og slår.

Jeg hvisker til ham: du er dum,
du tænker alt for kort -
det skal jo ikke være slagsmål,
det skal jo være sport!

Men Boris hører ingenting, han stønner bare: Ja!
Det er dejligt at leve, åh sikken dejlig dag!

Han tæsker løs, indtil
han vælter træt omkuld på gulvet.
Dom’ren tæller op til
ti og sir, at jeg har vundet.

Så løfter han min arm, som jeg
jo aldrig helt fik brugt
og Boris ligger bare der
og tænker med et suk,

at det er dejligt at leve - det er fint og flot og stort
for nogen - men for andre er det bare noget lort.