Skibe ligger i havn, og så står de til søs. Men de vender dog hjemad selv gennem et uvejr... Der går ikke et halvt år, før jeg er her igen, for på ny at ta bort nok et halvt år. Alle vender de hjem, på nær din bedste ven, og på nær de elskede, og hengivne kvinder. Ja, enhver vender hjem, på nær de savnede. Skæbnen tror jeg ej på, på mig selv endnu mindre. Men jeg ønsker at tro, at det snart holder op, Og at mennesket ikke skal gør’ vold på sit liv. Vid, jeg kommer igen, mellem venner, i drøm... Jeg vil synge igen, der går ikke et halvt år.
© Helle Dalgaard. Oversættelse, 1984