Katerina, Katja, du min smerte!
Skønt jeg ved du biir ved med din geschæft:
Ta’ de rubler jeg har, la’ dig beværte.
Jeg har to - og du er fanme dyr i drift.

Katerina, Katje, la’ dig lokke!
Jeg vil klæ’ dig fint i silke, fløjl og flor.
Du biir smuk som Anna var - den mokke.
Jeg skar halsen over på den tøs i fjor.

Katerina, Katja, drop den mine!
Stol på mig, for jeg længes, giv mig lov.
Vi skal leve som de rige, som de fine.
Og jeg stikker ikke damerne for sjov.

Katerina, Katja, vær min dommer!
Sku’ jeg dræbe dig? Jeg er så svag og blød.
La’ mig gi’ dig vinter, vår og sommer.
Efteråret får du først - når du er død.