En træstamme ramtes af et lyn - et lyn. Et æble faldt ned før det var rødt - var rødt. Et gråvejrsliv skimtes som et syn - et syn. Jeg synger om én som jeg har mødt - har mødt. Så her er balladen om en mand - en mand. Om hjertet der altid var i brand - i brand. Om digtene han skrev ned i sand - i sand.   Han var genert og sjæleklemt. Og hans akkord var aldrig stemt. Hans publikum de sad og sov. Og ingen lo når han var sjov - var sjov. Men ingen hørte hans gråd. Hans liv det kørte i ring - mod ingenting. Hvor dumt, åh herregud hvor dumt, hvor dumt. Han ville standse en vulkan i sjælens vilde ocean. Det fik han aldrig gjort. Han ønsked for meget af sit liv - sit liv. Hans sjæl flød som tårer på hans kind - hans kind. Han vidste at han var for naiv - naiv. Og skyer formørkede hans sind - hans sind. Hans hjerte var altid hans tyran - tyran. Hans skibe blev aldrig sat i brand - i brand. Han var som en fisk der lå på land - på land.   Hans liv var som en brudt akkord. Hans ridt i drømme var for hårdt. Var han for stærk, var han for svag? Mon lykken kom til ham en dag - en dag? Men ingen hørte hans gråd. Han sang: Jeg elsker kun dig. Hun sagde nej. Hvor dumt, åh herregud hvor dumt, hvor dumt. Han ville brænde som en glød og flamme op i kvindens skød. Det fik han aldrig gjort. Med vinter og frost kom en idé - idé mens hjertet var ved at gå amok - amok. En nat skrev han hendes navn i sne - i sne. Blot tanken om ømhed var ham nok - ham nok. Men tøvejret slettede hans ord - hans ord. Hans tårer blev perler på en snor - en snor. Og sneen faldt atter på vor jord - vor jord.   Den hvide sne var sjælens regn. Hans tanker fandt en himmelegn. Han kyssede et stjernebryst. I mælkevejen fandt han trøst - han trøst. Men ingen hørte hans gråd. Da nattehimlen blev rød - så var han død. Hvor dumt, åh herregud hvor dumt, hvor dumt. Han ville ændre livets gang med drømmens blide vingefang. Det fik han aldrig gjort. Hvor dumt, åh herregud hvor dumt, hvor dumt. Hans krav til livet var kun få. Han bad mig hjælpe i det små. - Det fik jeg aldrig gjort.
© Niels Vigild. Oversættelse, 1990