Tømmermænd, for meget sprut, munterheden gnaver. Vodka og en smøg er godt, selv på tomme maver. Drømmen har et gyldent lys, tankerne er sære. Tøv en kende, er min dag, helt som den skal være.         Narrens paradis på jord er de skumle knejper. Jeg er lænkehunden som efter frihed spejder. Kirken stinker og jeg tror djævle er på færde. Herrens hus er ikke helt, som det burde være. Elletræet står så smukt på et bjerg og sukker. Her er også kirsebær som jeg hurtigt plukker. Men de rådner i min mund, biir til beg og tjære. Modne bær er aldrig helt, som de skulle være.         På en mark ser jeg en blomst, blå og meget lille. Luften fyldes med et lys, som gør mig helt stille. Bødlen står på mit skafot, ler af min misére. Bødler er nu aldrig helt, som de burde være. Heste danser smukt i takt uden pisk og tømme. Vejen ender altid blindt i de onde drømme. Knejpen eller Herrens bud, intet vil vi ære. Denne tid er ikke helt, som den burde være.        
© Niels Vigild. Oversættelse, 1990